Efter det bestemte jeg mig for at jeg skulle se Wat Po templet, og fandt derefter en tuk tuk, igen, og blev koert ned til floden. Men saa begyndte det at regne, og det var ikke bare en byge, det var som om det vaeltede ned over mig. Jeg begyndte at loebe, for det er saa indbygget i kroppen, at det er koldt og at jeg vil blive forkoelet. Men det var jo varmt, saa jeg gik lidt, men fandt en cafe, hvor jeg spiste frokost. Saa toerrede jeg samtidig. Saa afsted, og ved floden var der alle mulige smaa butikker, munke og drikkevand, der blev efterladt til munkene.
Selve turen paa floden var ogsaa skoen. Her lugter det ikke forurenet paa samme maade. Og at se det hele fra vandsiden er flot. Jeg skal i hvert fald se om jeg ikke kan naa at se Wat Arun, for det saa bare flot ud.
War Po kan ikke beskrives, som saa meget andet her, ikke i ord i hvert fald. Her er smukke wat-er og huse, der alle er med flotte tage, guld og forskellige skinnende sten. Og der er budhhaer alle vegne. Men at gaa rubdt der og se solen skinne i alt det her smukke, var en oplevelse. Jeg har nu set den store guld-buddha. 4 meter hoej og af aegte fuld. det er da imponerende. Jeg sad bare og kiggede paa den. Videre gik jeg saa, og derefter troede jeg at jeg kom ind til den liggende buddha. Men jeg kom ind i den store sal, hvor munkene sad og messede. Det var faktisk det mest betagende i Wat Po. At se dem sidde der, paa en bestemt maade. Det var smukt. Og deres messen. Det var en fornoejelse. Det var i hvert fald vaerd ikke at have styr paa hvad der var hvor.
Derefter saa jeg endnu en flot buddha. Og hvad kan jeg skrive, andet end at den ogsaa er smuk. Jeg foelte mig helt fortryllet, som var jeg i et eventyr, med alt det der skinnede og alle de smukke ting og stemningen, der var saa langt vaek fra Bangkoks larm.
Og sidst, men ikke mindst, den liggende Buddha. Det er sleeeeet ikke til at beskirve denne 46 meter lang forgyldte Buddha. Jeg tror bare jeg vil lade et par billeder tale for sig selv.
Efter jeg kom hjem fra dette flotte tempel, hvor der i oevrigt var det vaerste toilet jeg endnu har oplevet. Et hul i jorden og en slange til at skylle sig, men jeg kunne jo ikke toerre, saa det blev til et naa, saa maa jeg vaske bukser naar jeg kommer hjem. Og senere opdagede jeg at de havde paenere toilletter, men foerst da jeg var derinde saa jeg at jeg skulle bruge moenter for at faa toiletpapir. Sikke noget at tjene penge paa. Naa jeg overlevede endnu engang at skylle mig.
Om aftenen tog jeg til Calypso Caberet. Jeg blev enig med mig selv om at jeg maatte se de katoyer, som alle snakker om. Og det var et flot show, og de er enormt smukke og forfoerende. Ikke saa underligt at alle snakker om dem. Men i nogle af dansene synes jeg nu det var tydeligt at det var maend. Det gjorde det nu ikke grimt. Maaske ved nogen, men det var hoejden, og hofterne der var afsloerende, og den maede de har muskler paa.
Men sikke et show, og bagefter fik jeg taget et par billeder sammen med dem. Morsomt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar