Ankomst til Ao Nang

Ao Nang.
Bussen ankom til Bangkok kl. 4.30 om morgenen. Jeg havde sovet det meste af vejen i bussen og var træt. Så jeg så ikke det store hul i jorden, en slags skinne, og jeg fik foden derned og faldt. Jeg slog mit knæ, så det var nogenlunde heldigt sluppet.

Så begyndte taxi helvede. Vi var 12, der skulle have taxi til New Road. Og de træk i os, forsøgte med en minibus. Ville ikke sige priser. Og de der ville sige noget, var alt for høje priser. Ingen ville acceptere at sætte taxameter til. Og der var klart et par mænd, der styrede dette. Mafialignende tilstand. Jeg foreslog at vi gik væk fra busstationen. Og der fik vi prajet taxi. Vores chauffør ville først sætte taxameter til. Derefter synes han pludselig han ville aftale pris. Det gik vi med til, for vi gad ikke mere. Og for os betød de 100 bath det drejede sig om, ikke noget. Specielt fordi vi var 4 personer. Men vi sørgede for at få tasker ud, inden vi betalte. For han var også ved at køre forkert, indtil jeg fandt gps frem.

Så var vi på New Road, og jeg hentede min bagage i opbevaringen. Så tjekkede jeg fly til krabi. Sagde farvel til mine trekker venner. Og fandt en ny taxa. Sørgede for at han ville bruge taxameter. Det gik fint. Vi kom til lufthavnen. Han fik sine penge og kørte. Jeg havde tjekket vejen på gps. Synes selv jeg havde klaret det godt, indtil jeg opdagede at min telefon var væk. Så gik der lidt panik i mig. Jeg kunne ikke nå at stoppe ham. Jeg skyndte mig hen til den nærmeste information for at få hjælp. Heldigvis havde jeg taget navnet på chaufføren og nummeret. Turist politiet blev tilkaldt. Så prøvede de at ringe til ham. De fik fat i ham, og han lovede at komme og aflevere den. Han kom, efter noget tid. Lidt nervepirrende, eftersom det er min livline. Så skulle der tages billeder af ham og mig. Jeg forstod det ikke helt. Jeg var bare glad for at have min telefon igen. Og at jeg havde handlet, selvom jeg var i panik.

Så fandt jeg et fly til krabi. Jeg ville egentlig have ventet, til en billigere afgang, men nu ville jeg bare væk fra Bangkok. De par hundrede kr ville jeg ikke spare nu.

Endelig i krabi. Fandt en shuttlebus. Men bussen kunne ikke finde ud af, hvor jeg skulle af, udfra adressen. Jeg blev noget irretetet, for han kørte rundt. Endelig fandt han stedet. Jeg kunne dog ikke finde dykkerstedet, jeg havde emailet med. Så jeg spurgte, og i turist informationen, sagde de at det sted var lukket for lang tid siden. Jeg er så glad for at jeg ikke bookede hjemmefra, og dermed havde smidt penge ud. Men er noget overrasket over hvor meget snyd, der er i det her land. Vi skal respektere deres kultur, men det er svært, når jeg hele tiden skal se mig over skulderen og tjekke om jeg er ved at blive snydt.

Så fandt jeg et andet dykkersted. Der synes jeg ejeren var underlig og fik igen følelsen af at jeg ville blive snydt.
Gik videre, og fandt endelig et sted, padi 5 star. Og ejet af en tysk mand. Her mødte jeg venlighed. Han bød på vand og vi snakkede om hvordan jeg kunne få opfrisket min dykning. Han fortalte mig at jeg skulle købe breve med elektrolytter som jeg skulle drikke. Men lige nu ville jeg få det af ham. Han anbefalede også et sted at sove, for der var godt fyldt op de fleste steder.

Jeg fandt en bungalov. Ikke luksus. Men en ren seng og brusebad. Men til gengæld også kun 300 bath pr nat.

En telefon opringning til min dejlige kæreste, hvor jeg kunne lufte dagens skuffelser hjalp meget.

Jeg fandt et vaskeri, da mit tøj fra trekking lugtede. De skulle have 87 bath for at vaske mit tøj.
Så fik jeg fundet et lille hyggeligt sted, hvor jeg fik lidt at spise. Skønt med noget andet end ris. Jeg kan godt lide ris, men ikke flere gange om dagen, 6 dage i træk.

Så fandt jeg en åben taxi, og fik en rundtur på 45 min. Jeg er ved at komme efter det. Tog tid på dem og afregnede efter det. Skønne strande. Flotte longtail både.  Skøn bjergudsigt lige i solnedgangen. Der er flot her ved Ao Bang beach, men også mange turister.

Lidt indkøb, et tiltrængt bad og derefter en tur på internet café. Sådan lidt afslapning. Derefter fandt jeg Coconut bar, hvor der var live musik. Dejligt at sidde udenfor i varmen og nyde en alkoholfri drink. Skal jo kunne dykke i morgen. 

Så kom jeg i tanke om at jeg ikke har spist aftensmad. Varmen gør at jeg ikke er så sulten. Fandt en lille indisk restaurant.

Så begyndte et silende regnvejr, men jeg gik alligevel. Efter et øjeblik kom tjeneren på scooter i regnvejr. Han sagde at jeg var kommet til at give ham 500 bath seddel istedet for 100. Det var dagens positive overraskelse.  Så kunne jeg gå iseng med et smil.