Umphang Trek,

Trekket foregaar i Umphang Wildlife Sanctuary, der ligger i landets nordvestlige del. Umphang Wildlife Santuary blev fredet af UNESCO i 1999. Her flyder Mae Klong floden gennem klippespalter, der er op til 400 meter høje, og det smukke landskab er ideelt til trekking og rafting. Selve trekket gennem junglen fører hen til det 400 meter høje vandfald; Tee Loi Su, der er Sydøstasiens højeste.

1. Dag: VIP bus, stewardesser, afgang kl 20 fra new road.svært at sove i bussen. Ved busstationer lignende det at det var grænsevagter. Vi fik mad og drikkeyougurt. Der manglede ikke noget i service. Ligesom på fly.

 2. Dag. Vi sov hos Mr lar i Maesot, og der fik vi morgenmad. Derefter en tur til grænsemarkedet, op mod myanmar. Der var mange noder, med en masse bras.  Det var ligesom det var opdelt i to. De der var i det ovetdækkede og mere organiserede marked. Og de som var mere fattige, som havde boder udenfor. Vi kunne se grænseområdet. Det vil sige vi stod akkurat stadig i Thailand, men kunne se over til Myanmar.

Derefter skulle vi en tur i bjergene. Det foregik i en pick-up, hvor der var sæder bagi. På vejen op i bjergene var der meget blandet bebyggelse. Flotte udsigter. Bjerge så store, at det var svært at forstå. Klippepartier i utroligt flotte farver.  Masser af biler med skolebørn i uniformer. De ser så søde ud i uniformerne.  Uanset om husene i området var dårlige, var skolerne flotte.  Også sjovt at se hvordan kørslen var. Mange personer på en knallert og ikke altid ret gamle. 

Drengene fra Belgien kravlede op på taget. De er lidt tossede. De har en dukke med, stan. Kamera Sonja. Siger de er samme person, skizofrene. Sjovt i starten, men meget trættende i længden. Køreturen var helt fantastisk. Vi kom igennem 119 hårnålesving på vejen. Godt jeg havde taget en køresygetablet.

Så kom vi frem til Trekker Hill i Umpang. Her fik vi fantastiske hytter, med eget toilet. Jeg fik lov til at sove sammen med mette, Sofie og Christina. Madrasser var meget hårde og det var koldt om natten.  Hygge om aftenen i cafeen. Guide forklarede resten af turen.

3. Dag
Vi startede med morgenmad ved hytten. Derefter afsted til riverrafring. På Mae Klong floden. Men det var mere sejllads end rafting. Det gjorde det ikke mindre flot. Det var fantastisk smukt med klippepartierne, som man kunne se var formet af vandet. Det var også sjovt at se hvor højt vandet kunne gå til. Vi så en slange, en skildpadde, masser af sommerfugle, fugle. Og hørte lyden af fuglene og cikaderne. Enkelte steder var det som rafting. Vi så også små vandfald. Vi spiste frokost på bredden. Vi fik ris pakket ind i bananblade.og kylling og meget lækre bananer.

Derefter var det tid til treking i juglen. Det gik desværre galt . Jeg fik det dårligt og havde svært ved at trække vejret. Det hjælp heller ikke at vi gik hurtigt opad i varmen. Så jeg måtte ned at ligge. De to guider viftede luft på mig og fløjtede efter vinden. 


Et stykke tid efter kunne jeg gå videre, men stadig svimmel. Turen tog 3,5 time. Turen var meget flot da jeg kunne nyde den. Totalt våd af en blanding af vand der blev hældt over mig og masser af sved. 11km gennem jungle er lidt hårdt. Men speciel. Flotte træer og udsigter. Vi måtte dog også flere steder gå gennem mudder. Vi så et par biler, da vi næsten var ude af junglen, der var kørt fast i muderet. Det var stammefolk, som levede 1 km fra hvor vi var. 

           

 Hjemme i den ny lejr fik vi vores telte. Og et liggeunderlag + sovepose. Så gik vi ned og badede i søen, som var ved siden af, lidt vandfald. Vandet var rigtig koldt pga de kraftige strømme, men dejligt forfriskende efter den svedige tur.  Der var noget som rørte ved min ryg lige pludseligt, også synes jeg at jeg havde badet nok.  Så havde mette noget antihistamin, jeg fik en, og det hjælp på min underlige fornemmelse af hævelse i halsen, så sikkert en allergisk reaktion.Derefter mad og guiden havde lavet bambus krus til os.  Og hygge ved samlingsstedet. Vi gik tidligt i seng. Mette var ikke træt og kom ind i teltet jeg delte med de to svenske piger. Vi hyggesnakkede lidt. Så var det ned i sovepose. Men når,der også skal bruges imprægneret lagenpose og myggenet bliver det lidt  besværligt. Og selvfølgelig vågnede jeg efter et par. Timer. Jeg skulle tisse. Det tog tid at vikle sig ud..Men den smukke stjernehimmel der mødte mig, gjorde det hele værd. Jeg kunne kun hoere fugle og cikaderne, ellers var der helt stille.

Jeg mistede tidsfornemmelsen, det var lidt ligegyldigt hvad dag der var, og hvad klokken var. Vi gik i seng, naar vi var traette. Deter ikke for sarte sjæle, der er kakelakker, edderkopper og myg, samt andert kryb. I det hele taget kan vi ikke være sarte. Vi tisser og bader underlige steder. Vi kan både i soeer og floder. Underligt nok, er det helt fint. Det er frit paa en underlig maade.  Savner min dejlige kæreste, selvom det er skønne oplevelser. I aften var vi et sted hvor der ingen forbindelse var og jeg kunne ikke ringe og lige høre hans stemme. Meget underligt.

4. Dag. 

Vi startede med morgenmad sammen, og derefter afgang til vandfaldet, som er asiens største. Vi gik gennem junglen en halv time, hvor vi så olietræer. Underligt, det ser ud som om de er brændte. Vi så mange edderkopper og sommerfugle. Vi kunne igen høre cikaderne. Så højt at jeg nogengange troede at en alarm var gået i gang.
Endelig kom vi til vandfaldet. Det var berusende smukt. Ubeskriveligt. Lyden af vandet overdøvede de andre lyde. Guiden tog os med helt ned på kanten af søen, hvor vandet falder. 

Så fik vi lov at bade. Der er nogle vildt stærke strømme. Jeg ville svømme hen foran vandfaldet, men det kunne jeg ikke. Svømmede og svømmede, men kom ikke tættere på. Så svømmede jeg over i hjørnet, hvor der var et lille fald, jeg kunne komme ind bagved.  Så kunne jeg stå der på en sten og se ud igennem. Jeg gik lidt længere frem, også kunne vandet falde ned over mig. Sikke en kraft det kommer med. Jeg gentog et par gange. 

Så viste guiden at han kunne springe højt oppe  fra. Men sagde at folk var døde af dette hop. Og da jeg så en af belgierne var ved at falde ud over kanten stoppede min lyst til at hoppe selv. Jeg vil gerne hjem til min skønne mand og familie.

Jeg sætte mig et sted alene, nød lydene. Og duften fra junglen. Søde blomster dufte og andre gange underlige dufte, som ikke kan beskrives.

Tilbage i lejren, fik vi frokost og pakkede, så vi kunne komme afsted på næste trek.
Jeg havde aftalt med guiden, st jeg skulle have en bærer. Men bæreren var en mand på motorcykel. Ikke lige det jeg havde troet. Men pyt. Jeg skulle ikke bære rygsækken.

Så gik vi 8 kilometer gennem junglen. Vi kom langs en anden flod. Vi kom forbi rismarker, hvor bønderne sad og hvilede. Vi hvilede ved floden. Og hermed en tak til p-mate. Jeg kan nu stå op og tisse.

Vi krydsede floden et par gange på bambuspæle. Og en tvivlsom bro. Kun en af gangen, fik vi at vide. Med på turen var en rigtig bærer. Han bar æg og ris.

Så kom vi til karen Landsbyen, Kho Ta. En rigtig stammelandsby. Så flot. Ligesom at være med i et af de flotte programmer på discovery. Undtagen vi selv var der.
Børnene rendte rundt og legede. Der rendte grise og høns rundt og meget tynde hunde. Vi svedte helt vildt efter turen i varmen og lugtede. Så et bad i søen var skønt. Da vi badede, kom elefantførerne med 2 elefanter, der skulle bades. Tak til Marie for at have shampoo og balsam. Så selvom det var i en sø, følte jeg mig dejligt ren. Skønt.

Tilbage i landsbyen gik jeg en tur. Og kiggede på børnene der legede og så mænd, der var ved at bygge et hus.
Guiden viste os alle rundt. 300 bør i byen. De taler stammesprog, karen. Men børnene lærer thai nu. Vi så skolen, 52 børn og 2 undervisere. julestjerner der voksede vildt. Græskar på taget. Vilde mimoser. Kaffeplanter, vi lugtede til boennerne. Vi blev vist citrongræs. Og hvordan de tørrer chili på tagene. Det er en hovefindtægt i byen.  Vi så et hus indefra, hvordan de laver maden. Og hvordan de væver. Her købte jeg en pung, som var håndvævet. Den er jeg glad for.

Hygge om aftenen og mad på verandaen på et lille lavt bord. Man skal ikke være for sart, for at lave det her. Tøjet er vådt og snavset, og her til aften skal vi sove på et par hynder på gulvet i en hytte.

5. Dag
Vi har ikke sovet ret meget nogen af os. Jeg vågnede første gang ved en hane galede. Der var også støj fra guiderne, som hyggede sig. Ingen døre i hytten. Så galede flere haner. Hunde gøede og grise øffede. Og så larmen fra personer, der vendte sig. Gulvet knagede.

Morgenmad, og så kom elefanterne. Føreren sad allerede på. Og vi skulle bare kravle ud over verandaen. Vi skulle sidde ovenpå vores oppakning. 

Også afsted i 3 timer i et temmeligt uvejsomt terræn. Elefanterne maa betegnes som klatre elefanter.  Ret utroligt som elefanterne kan stille deres fødder på små sten og trække opad. Nogen gange så meget opad, at vi følte vi var ved at falde af.  

 Vi var meget højt oppe i bjergene. Det begyndte at blive koldt. Det var en smuk tur gennem junglen. Olietræer, bambus, palmer. Vi kunne røre lianerne, som er lidt gummiagtige.  Vi havde en babyelefant med, som gik bagved og skulle die ved moderen. Den sad fast indimellem. Elefantføreren lød sjov. Mærkeligt sprog og lidt sang.han hoppede og styrede elefanten med fødderne, og nogle gange ved at trække den i ørerne. En enkelt gang fik den også et slag med macheten. Vi havde fået at vide at det kunne se hårdt ud, men at elefantførerne havde helt styr på det og ikke mishandlede dem.  Også svingede han med macheten.  Men uden logik. Nogle gange for at fjerne grene for os, andre fange lidt uforståeligt. Specielt de mærker han lavede i træerne. Det var sværest nedad. Og der var langt ned. Men ned kom vi.  Elefanterne kom op at slås. Heldigvis. Over broen, så sodavand. Derefter tilbage til trekker hill. Frokost. Så køretur i åben ladvogn til mr lar. Jeg var træt, så noget af turen sad jeg foran ved føreren og fik en lille lur, så tilbage på ladet.
 Fantastisk udsigt udover bjergene i det nordlige thailand.
Nu er vi tilbage hos mr. Lar der lavede aftensmad til os og nu venter vi på at komme med bussen til Bangkok.