Strand og Krabi

I dag var jeg på stranden. Gik ned af vejen lige overfor hvor jeg bor. Vidste det ikke var retningen mod de overfyldte strande. Sikke en flot tur. Lige forbi den store klippeskråning som man kan se i hele byen. Og list efter var jeg ved stranden. Den var ikke overfyldt med turister. Men flot strand og vandet er smukt. Ingen sten i vandet, bare sand. Og det er varmt. Ca 28 grader fik jeg at vide. Luften er mellem 27 og 34 grader alt efter tidspunktet på dagen. Skønt at svømme. Og der var gratis liggestole. Og gratis frugt. Bare jeg ville se reklamen for thaimassage. Så fik jeg ananas og den lille frugt med torne på, samt en jeg ikke kendte. Fantastisk.

Så lidt forkælelse af mig selv. En gang thai massage igen. Og hun fik da virkelig løsnet noget. Hun kravlede ovenpå mig flere gange og vred mig rundt, masserede og strakte muskler. Det var tiltrængt. Jeg viste hende mine blå mærker med rifter fra da jeg faldt. Hun hentede noget grønt salve, som vi også brugte i junglen. Det er så godt. Jeg spurgte hvor jeg kunne købe det. Og det kunne jeg vist ikke sådan lige. Men hun spurgte om hun skulle købe noget til mig. Det er venlighed. Og hun så meget glad ud da jeg sagde at så ville jeg blive lykkelig. I junglen kaldte vi salven for  Lulus mirakelmiddel.
Da jeg kom forbi igen, havde hun allerede hentet det. Ikke helt det samme, men same same. Det duftede også sådan.

Så tog jeg bussen, som mest af alt er en overdækket pick-up, ind til krabi by. Da jeg stod af derinde, var jeg lige ved at fortryde. Samme forurenede lugt som i Bangkok. Kun regnen rensede lidt. Og mit regnslag var nyttigt. Jeg fandt et underligt lokalt marked med mad, blomster og meget andet. Gadekøkkener. Når jeg ser maden ligge fremme med dyr på, insekter, mister jeg appetitten. Jeg har hørt mange sige at gadekøkkenerne er meget omhyggelige med renlighed. Jeg kan bare ikke spise fra dem. Jeg fik dog lyst til en pandekage med banan, men her saa ogsaa rent ud.

Jeg gik ned til floden. Her duftede bedre. Jeg kunne se kalkstenstinderne, som bliver kaldt kanap nam, tvillingerne. En mand kom og tilbød st sejle mig ned af floden. 300 bath fik jeg mig handlet til. Så ville han sejle mig hen til drypstenshulen. Og til fiskefarmene. Langs hele floden stod der mangrovetræer. Det så fantastisk ud. Og duften, så anderledes og skøn. Jeg ville gerne tage den duft med hjem.

  

Fordi det havde regnet var der ikke andre turister. Det nød jeg. Drypstenshulen var så smuk. Inde i hulen kunne jeg høre fugle, der sikkert bor i toppen af hulen. Jeg kunne også høre dryppene, fordi jeg var helt alene. Og da jeg kom ud af hulen, rendte et par maka aber rundt. Lyden fra aberne var ret høj. Da aberne hørte jeg kom tættere på, hoppede de op i træerne.  Aberne lever af krabber, som også lever i mangroveskoven. Bådføreren sagde at de normalt ikke var fremme her, fordi der som regel er fyldt med turister. De lever i mangrovetræerne.

Så forsøgte bådføreren at forhandle prisen op, ved at han kunne sejle ind i nogle kanaler. Jeg takkede nej. Så sejlede vi tilbage af floden. Hen til fiskefarmene. Jeg har ikke haft lyst til fisk, fordi de oftest ligger fremme på gaden eller i akvarier. Men efter at have set det her, skal jeg helt sikkert ikke have fisk her. Faldefærdige hytter på floden, med net foran. Han lagde til ved en af de pænere. Tydeligt at de havde en aftale. Den unge mand på fiskefarmen fortalte stolt at det var fisk til restauranterne. Små huller med net i. Lidt ligesom med burhøns. Han forstod mig ikke helt. Jeg tror han troede jeg synes det var fint. Han fodrede fiskene, så jeg kunne se dem. Og så tog han en op.  En kuglefisk. Den så nu sjov ud. Han kiggede på mit kamera. Han forventede jeg tog billeder, så jeg skyndte mig, så fisken kunne komme i vandet igen. Så var der også nogle af de fisk jeg havde set da jeg dykkede. De er nu flottere i havet, hvor de er fri. Da han havde vist mig rundt, gav han mig et menukort. Masser af fiskeretter. Det kunne jeg bare ikke. Det så beskidt ud det hele. Så jeg bad om en frisk kokosnød. Så kunne jeg drikke den. Det smagte til gengæld godt.

 

Tilbage af floden, og hen til bussen, så jeg kunne komme tilbage til Ao Nang.