Khao Lak

Jeg synes det var på tide at komme videre. For mange turister og bærer, samt sælgere af udflugter.
Så gik lige en stille tur om morgenen til den strand jeg havde fundet, som ikke var overfyldt med turister. Her er smukt og stille. Og jeg nød lige at være der lidt for mig selv. Kun et par på liggestolene og et par der svømmede.

Jeg havde betalt for en tur i minivan med aircondition. Den skulle hente mig ca kl 10.
Jeg ville betale for værelset. Men kunne ikke finde den gamle dame. Istedet for kom hendes søn. Han tog imod penge og lukkede bogen. Jeg måtte insistere på at han skrev check out dato på og at der var betalt. Han sagde nemlig at han havde skrevet det.

Det ser ud som om splinten er væk, opløst. Men foden er stadig øm.

Kl 10 kom en mand i pick-up for at hente mig og seks andre. Her blev vi så kørt til et opsamlingssted. Og der var bare kaos. Ingen var informeret om at vi først skulle herhen. Så kunne vi vente her i 3 kvarter. Alle var forvirrede. Det var ikke hvad vi havde betalt for. Og selvfølgelig skulle vi stoppe for pause, på et sted, hvor vi kunne købe mad.

Nå, så kørte vi mod Khao Lak, men da alle andre skal af, siger han jeg skal køre videre med hans kammerat i den anden bus. Så bliver jeg sat af et sted, hvor der ikke er nogen forretninger og det ser fattigt og beskidt ud. Ikke lige det, der stod på internettet. Og ejeren kan ikke forstå mig. Jeg må finde et andet sted, men skal lige have annulleret min booking. Svært når manden kun kan et par engelske ord. Jeg ringede så til booking bureauet og de måtte så oversætte.

Ejeren har sendt en mail til booking om at jeg ikke skulle betale for overnatning. Han kørte mig bagefter ind til Khao Lak. Jeg spurgte ved et af de dykkerstedet jeg har mailet med. Hvad se kunne anbefale. De nævnte 2steder. Men da jeg så værelserne lugtede de gamle og der var ikke hyggeligt.

Jeg gik lidt rundt. Ned mod stranden. Her kaldte en mand, hello denmark. Det var et hollandsk ægtepar jeg har set et par gange og snakkede med kort i bussen. De spurgte hvor jeg boede. Ja, og svaret var jo ret simpelt. Så fortalte de at de boede i nogle rigtig hyggelige bungalows, så hvis jeg kunne klare koldt vand, var det lige om hjørnet. Så nu har jeg fundet et sted at være. Fed have, god placering og ren bungslow. Og WiFi samt restaurant.

En tur på apoteket. Også ned til stranden. Jeg kunne lige nå at nyde solnedgangen. Hvor smukt og nyde at jeg kom væk fra Ao Nang beach, trods besværlighederne. Det her er en mindre overskuelig by. De er mere venlige her og ikke så påtrængende.

Så ville jeg finde et sted at spise. Men da jeg rejser mig, ser jeg den unge tyske fyr, marko, som delte besværlighederne i bussen. Han  havde også først lige fundet et sted  være, takket være en fransk fyr, tony,  også fra bussen. Vi grinte lidt af det hele. Også sagde de, at de var på vej ud for at finde mad og spurgte om jeg ville med. Vi fandt et gadekøkken, hvor der var siddepladser. De forstod os ikke.en vi kunne da pege på maden. Og vi fik noget at spise. Så gik vi lidt rundt. Tony og Marko ville finde et sted at drikke øl, så jeg gik ind og købte shampoo, for jeg trængte til et båd og få foden opad.

Ogsaa haaber jeg bare at teksten paa skiltet passer