Khao Sok Nationalpark

Jeg stod op og saa var det tid til at komme afsted til Khao Sok Nationalpark.På vej i bussen fortalte guiden at der lever 4 grupper af folk: thai, thai chinese, seagypsy and muslims.
Han fortalte også om tsunamien. om at det var svært at genopbygge og at tabet, for hans vedkommende, af en kæreste, var hårdt. Det havde gjort at hans satte mere pris på det der gjorde ham glad og på at nyde livet lige nu. For vi ved ikke, hvad og hvor lang tid vi har igen. 4600 mennesker døde. Huse fejet væk. Nogle steder udefor byen kan det stadig ses.

Han fortalte ogsaa om skolerne, alle skal gå i skole, ellers straffes de. Mindst 9år. Alle lærer thai og også engelsk nu. Og de fleste skoler har tablets.

Lokalt marked med alt hvad der hører til det.  kyllinger med fødder, levende krabber, kød, der ikke på køl, grisehoved. Masser af frugt. Kan ikke klare lugten fra tørrede fisk. Smagte jackfrugt, mangostan og longoon. Købte ananas og spiste det.

Elefanterne er truede, og selvom de prøver at beskytte dem, er der stadig krybskytter. Der er ca 4000 elefanter i Thailand. Halvdelen arbejder anden halvdel fri. Truede fordi skoven bliver fældet og fordi de er svære at få til at formere sig.

Så var det tid til at ride på elefanter. Jeg spurgte og jeg måtte sidde på elefanten. Det måtte jeg gerne. Jeg fik at vide at huuii betyder fremad, og ho betyder stop. Elefantføreren ville gå ved siden af og passe på mig.
Det var meget sjovt at prøve selv at ride på den. Den har nogle meget stride hård på hovedet. Jeg skulle nemlig placere begge hænder på dens hoved. Og så bare følge dens bevægelser.

Der var ogsaa et lille springvand, men i forhold til det andet jeg saa, var det meget lille.

Solen skinnede. Regnskoven var så smuk. Anderledes end nordpå. Mere tropisk, mere fugt. Og flere palmer. Og masser af gummitræer. Det var så smukt med de store frodige bjerge, hvor det så ud som om at træerne voksede i ingenting.

Bare ride på elefanten. Elefantføreren gik og sang på thai, tror jeg. Når det gik meget nedad, og jeg synes jeg skulle holde bedre fast, var det som om elefanten holdt på mig med ørerne. Jeg havde troet at sådanne ører var slappe og bløde.  Men foroven er de i hvert fald hårde og stærke. Og de holdt på mine ben.

Næste stop var Monkeys cave. Det var faktisk tempelland, så aberne kunne være der i fred. Det var tilladt at give dem frugt. Men ellers skulle vi ikke genere dem. De var sjove. De havde et hul, som de badede i. Og de sad på de hellige figurer. Underligt at have aber så tæt på.

Så skulle vi have frokost. Og guiden, Tong, sagde at vi skulle huske vi var på ferie og bare spise, selvom vi ikke lige kendte maden. Det lød ildevarslende, men jeg var også sulten. Der kom en suppe først. Jeg er ikke helt sikker på hvad det var, men der var kokossaft og jeg tror stykkervaf kokos. Jeg tror også det var kyllingekød. Bagefter en ret, som var ris med sovs. I sovsen var der nogle specielle nødder, måske noget ingefær. Noget der lignede kartofler og noget kød. Ved siden af var der stegte grøntsager. Og kyllingestykker vendt i nødder. Og til sidst frisk frugt. Uhmm hvor smagte det godt. Og hyggeligt sted. En stor træhytte på bjælker. Jeg sad sammen med et sødt par fra Norge, med deres søn. Skønne mennesker. Udenfor hytten gik en kvinde. Tong fortalte mig at hun høstede høj ingefær. For mig lignede det blomster. Jeg duftede til det og tror det var i maden.

Så skulle vi sejle. Jeg fik en bambustømmerflåde for mig selv. De andre havde ikke valgt på forhånd, så de fik kano. Kun et andet par på bambus også. Jeg havde forhandlet mig til det. Vi blev kørt til et andet sted. Fantastisk fornemmelse. Kun bambus under mig. Ned af Sok floden. Stadig de mest fantastiske smukke omgivelser.  Og lydene fra skoven. Cikaderne, fuglene. Og ikke mindst duften. Denne tydelige duft af træer og blomster. Don sejlede tømmerflåden for mig. Meget ung mand. Vi så en slange i et træ. Så var der et stop, hvor de lavede bål og varmede vand i et bambusrør. Vi fik the i bambus kopper. Men jeg har glemt min kop i bussen. Øv. Den var ellers så flot. Så sejlede vi videre. Og pludselig tordnede det og regnen væltede ned. Men det var smukt og varmt. Og jeg havde mit regnslag med.

Så gik turen hjem. Tong sagde at han synes vi skulle springe over tsunami museet. For vi havde brugt ekstra tid flere steder, bl.a. på at vente på tørvejr. Han ville gerne bringe os hjem, inden det blev mørkt, for sikkerhed. Men selvfølgelig var der nogen der insisterede. Og så sagde han jo ja til det. Jeg har da lært, at thai guiderne ikke siger noget om sikkerhed for sjov. Men så kørte han derhen. Det norske par og jeg synes det var pinligt med den måde det skete på. Så vi ville med vores handlinger ikke støtte det og blev siddende i bilen. Det gav noget respekt ved Tong. Tong spurgte hvor jeg egentlig boede siden jeg skulle samles op ved Noms restaurant. Og jeg fortalte at jeg boede i de små bungalows. Så lyste han op i et stort smil. Og han sagde til mig at han godt kunne lide turister. Men efter at de store resorts er begyndt at dukke op, ændrer det byen meget. Han synes bedre om tiden, hvor turister boede i bilige bungalows og kom for at slappe af.

Slapper af i Khao Lak.

I dag har jeg bare gået lidt rundt. Fandt et sted til morgenmad. Spiste medens jeg kiggede på de lokale. Så gik jeg en tur rundt i byen og blev rigtig glad for den lille oase jeg bor i. Hvor jeg kan høre fuglene, hønsene og konosnødderne der falder ned.

Tilbage til hytten,.for at sætte noget plaster på foden. Der var det hollandske ægtepar, Rob og Joikel. Jeg ville bare lige sige tak. Men de spurgte om jeg ikke ville sidde ned. Et lidt spøjst par. Rob bliver kaldt santa claus, og ikke uden grund. Men fantastiske og meget rare mennesker. Og spændende. De rejser ca 5 måneder om året. Alle mulige steder. Og de har overlevet tsunamien. Både spændende og skræmmende at høre fra nogen, der var midt i bølgerne.

Så gik jeg lidt rundt igen og forhandlede om en tur til Khao Sok nationalpark. Prisen var 2700 bath, men hurtigt forhandlet ned. Det sidste måtte jeg arbejde lidt for. Men endte med en pris på 1600 bath. Så nu skal jeg afsted i morgen. En rolig tur. Med flot natur.

Så ned til stranden og kigge igen. Måske kan jeg bade i morgen aften.

Gik en lang tur ved stranden og vist en gade, hvor turister normalt ikke kommer. Det kunne ses.

Så mødte jeg hollænderne igen. Jeg havde jo fortalt dem om gadekøkkenet, så de spurgte om jeg ville med hen at spise. Så vi fik god billig mad. Skønt.

Jeg har et problem med hvordan mange turister, tror de kan opføre sig, bare de har betalt for noget. Og også hvordan mange mænd tror de  kan opføre sig overfor de lokale piger. Der mangler noget pli og respekt.

Her er det i det mindste sådan at de lokale hilser pænt og bliver glade, hvis du forsøger at hilse eller sige noget på thai.

Khao Lak

Jeg synes det var på tide at komme videre. For mange turister og bærer, samt sælgere af udflugter.
Så gik lige en stille tur om morgenen til den strand jeg havde fundet, som ikke var overfyldt med turister. Her er smukt og stille. Og jeg nød lige at være der lidt for mig selv. Kun et par på liggestolene og et par der svømmede.

Jeg havde betalt for en tur i minivan med aircondition. Den skulle hente mig ca kl 10.
Jeg ville betale for værelset. Men kunne ikke finde den gamle dame. Istedet for kom hendes søn. Han tog imod penge og lukkede bogen. Jeg måtte insistere på at han skrev check out dato på og at der var betalt. Han sagde nemlig at han havde skrevet det.

Det ser ud som om splinten er væk, opløst. Men foden er stadig øm.

Kl 10 kom en mand i pick-up for at hente mig og seks andre. Her blev vi så kørt til et opsamlingssted. Og der var bare kaos. Ingen var informeret om at vi først skulle herhen. Så kunne vi vente her i 3 kvarter. Alle var forvirrede. Det var ikke hvad vi havde betalt for. Og selvfølgelig skulle vi stoppe for pause, på et sted, hvor vi kunne købe mad.

Nå, så kørte vi mod Khao Lak, men da alle andre skal af, siger han jeg skal køre videre med hans kammerat i den anden bus. Så bliver jeg sat af et sted, hvor der ikke er nogen forretninger og det ser fattigt og beskidt ud. Ikke lige det, der stod på internettet. Og ejeren kan ikke forstå mig. Jeg må finde et andet sted, men skal lige have annulleret min booking. Svært når manden kun kan et par engelske ord. Jeg ringede så til booking bureauet og de måtte så oversætte.

Ejeren har sendt en mail til booking om at jeg ikke skulle betale for overnatning. Han kørte mig bagefter ind til Khao Lak. Jeg spurgte ved et af de dykkerstedet jeg har mailet med. Hvad se kunne anbefale. De nævnte 2steder. Men da jeg så værelserne lugtede de gamle og der var ikke hyggeligt.

Jeg gik lidt rundt. Ned mod stranden. Her kaldte en mand, hello denmark. Det var et hollandsk ægtepar jeg har set et par gange og snakkede med kort i bussen. De spurgte hvor jeg boede. Ja, og svaret var jo ret simpelt. Så fortalte de at de boede i nogle rigtig hyggelige bungalows, så hvis jeg kunne klare koldt vand, var det lige om hjørnet. Så nu har jeg fundet et sted at være. Fed have, god placering og ren bungslow. Og WiFi samt restaurant.

En tur på apoteket. Også ned til stranden. Jeg kunne lige nå at nyde solnedgangen. Hvor smukt og nyde at jeg kom væk fra Ao Nang beach, trods besværlighederne. Det her er en mindre overskuelig by. De er mere venlige her og ikke så påtrængende.

Så ville jeg finde et sted at spise. Men da jeg rejser mig, ser jeg den unge tyske fyr, marko, som delte besværlighederne i bussen. Han  havde også først lige fundet et sted  være, takket være en fransk fyr, tony,  også fra bussen. Vi grinte lidt af det hele. Også sagde de, at de var på vej ud for at finde mad og spurgte om jeg ville med. Vi fandt et gadekøkken, hvor der var siddepladser. De forstod os ikke.en vi kunne da pege på maden. Og vi fik noget at spise. Så gik vi lidt rundt. Tony og Marko ville finde et sted at drikke øl, så jeg gik ind og købte shampoo, for jeg trængte til et båd og få foden opad.

Ogsaa haaber jeg bare at teksten paa skiltet passer

Dykning Ao Nang, 2

Dagen startede med øsende regn. Det blæste og var koldt. Og jeg troede det ville være skrækkeligt. Jeg gjorde selv udstyret parat uden fejl.

  
Så var det tid til at komme i vandet. Ved King cruiser wreck. En færge der sank i 1997. Det var meget spændende. Sjovt at se et gammelt skib og faktisk svømme igennem den. Vi var nede på 22 meter. Omkring vraget svømmede der mange store stimer af forskelige fisk. Jeg har aldrig svømmer med så mange fisk før. Det var som om se bevægede sig sammen. Når de ændrede retning, gjorde alle det i samme mønster. Det lignede en form for dans.

Vi så nogle ret specielle fisk også, foruden alle dem, jeg ikke kunne finde på fiskekortet. Så mange fisk i forskellige farver.

Giant moray eel
Moorish idol
Longfin bannerfish
Yellowback fusilier
Black diademe sea urchin, mange
Crown of thorns starfish, purple

Så er vi ved næste dyk, Sharks point. Her var vi nede på17.5 meter. Her var masser af koraller, så mange indtryk, at jeg ikke kan huske hvad de forskellige var. Flotte farver,  også enormt store.
Peacock mantis schrimp
Pacific lionfish
Falde clown anamonefish
Moræne eel
Sergeant majorfish
Delicate whip coral
Purple bucket coral
Knotted gorgonian
Gigant gorgonian fan coral
Fine tabel coral
Magnificent anamone, mange
Leather coral
Slipper coral
Fik foden på en black diadime sea urchin. Den er giftig. Det gjorde meget ondt. Instruktøren tog det ud, men anden dykker siger jeg skal bede lægen skære det ud, når jeg kommer hjem.
Første 2 dyk gik fint, havde meget bedre styr på balancen, kunne slappe, nyde det mere, se mere og trække vejret roligt.

Anamone reef, 3. Dyk
Her var, efter min mening meget strøm, det var mere hårdt, og jeg skulle arbejde mere for ikke at flyde væk fra min instruktør.  Vandet var meget grumset og ikke så let at se de flotte ting, før se var helt tæt på. Men korallerne var da flotte og vi fandt en meget sjælden søhest. Samt 4 moræne ål, der gemte sig sammen i en lille hule. Jeg tror det var unger. Der var meget flotte konkylier også. Jeg så også et par fisk, som lå på sandbunden. Jeg kunne kun se dem, fordi jeg var tæt på og munden bevægede sig. De så ud dom havbunden. Her var også mange stimer af fisk. Vi så også en anden speciel ål. Den så ud som om den " viste tænder". Også her var der masser af koraller i alle mulige former og farver.
Peacock mantis schrimp
Fimbrated morey eel
4 white eyed morey eel
Andaman sweetlips
Coral rock cod
False clown anamonefish
Clarks anamonefish
Bearded scorpionfish
Tigertail seahorse
Pacific lionfish
Blue seastar
Sand lizardfish
På vej op skulle vi holde fast i et reb. På grund af bølgerne, som var meget høje, gik rebet op og ned. Vi var i åbent hav. Og fordi mange dykkere skulle op, skulle jeg holde på det reb et stykke tid. Det fik jeg kvalme af og følte jeg skulle kaste op. Så da jeg kom op, sad jeg bare og forsøgte at få kvalmen væk. Jeg glemte dog solcremen. Det kunne ses senere.

Tilbage ved dykkercenteret, sad vi lidt og en af de andre dykkere hentede kyllinge/nudelsuppe fra et gadekøkken. Det var hyggeligt.
Rudi, ejeren, kiggede på min fod, og lagde lime på. Så indbandt han den. Og sagde at splinten ville blive opløst på den måde.
Og nu kunne det ses, at jeg var solskoldet. Så ikke sol til mig de næste par dage.

Strand og Krabi

I dag var jeg på stranden. Gik ned af vejen lige overfor hvor jeg bor. Vidste det ikke var retningen mod de overfyldte strande. Sikke en flot tur. Lige forbi den store klippeskråning som man kan se i hele byen. Og list efter var jeg ved stranden. Den var ikke overfyldt med turister. Men flot strand og vandet er smukt. Ingen sten i vandet, bare sand. Og det er varmt. Ca 28 grader fik jeg at vide. Luften er mellem 27 og 34 grader alt efter tidspunktet på dagen. Skønt at svømme. Og der var gratis liggestole. Og gratis frugt. Bare jeg ville se reklamen for thaimassage. Så fik jeg ananas og den lille frugt med torne på, samt en jeg ikke kendte. Fantastisk.

Så lidt forkælelse af mig selv. En gang thai massage igen. Og hun fik da virkelig løsnet noget. Hun kravlede ovenpå mig flere gange og vred mig rundt, masserede og strakte muskler. Det var tiltrængt. Jeg viste hende mine blå mærker med rifter fra da jeg faldt. Hun hentede noget grønt salve, som vi også brugte i junglen. Det er så godt. Jeg spurgte hvor jeg kunne købe det. Og det kunne jeg vist ikke sådan lige. Men hun spurgte om hun skulle købe noget til mig. Det er venlighed. Og hun så meget glad ud da jeg sagde at så ville jeg blive lykkelig. I junglen kaldte vi salven for  Lulus mirakelmiddel.
Da jeg kom forbi igen, havde hun allerede hentet det. Ikke helt det samme, men same same. Det duftede også sådan.

Så tog jeg bussen, som mest af alt er en overdækket pick-up, ind til krabi by. Da jeg stod af derinde, var jeg lige ved at fortryde. Samme forurenede lugt som i Bangkok. Kun regnen rensede lidt. Og mit regnslag var nyttigt. Jeg fandt et underligt lokalt marked med mad, blomster og meget andet. Gadekøkkener. Når jeg ser maden ligge fremme med dyr på, insekter, mister jeg appetitten. Jeg har hørt mange sige at gadekøkkenerne er meget omhyggelige med renlighed. Jeg kan bare ikke spise fra dem. Jeg fik dog lyst til en pandekage med banan, men her saa ogsaa rent ud.

Jeg gik ned til floden. Her duftede bedre. Jeg kunne se kalkstenstinderne, som bliver kaldt kanap nam, tvillingerne. En mand kom og tilbød st sejle mig ned af floden. 300 bath fik jeg mig handlet til. Så ville han sejle mig hen til drypstenshulen. Og til fiskefarmene. Langs hele floden stod der mangrovetræer. Det så fantastisk ud. Og duften, så anderledes og skøn. Jeg ville gerne tage den duft med hjem.

  

Fordi det havde regnet var der ikke andre turister. Det nød jeg. Drypstenshulen var så smuk. Inde i hulen kunne jeg høre fugle, der sikkert bor i toppen af hulen. Jeg kunne også høre dryppene, fordi jeg var helt alene. Og da jeg kom ud af hulen, rendte et par maka aber rundt. Lyden fra aberne var ret høj. Da aberne hørte jeg kom tættere på, hoppede de op i træerne.  Aberne lever af krabber, som også lever i mangroveskoven. Bådføreren sagde at de normalt ikke var fremme her, fordi der som regel er fyldt med turister. De lever i mangrovetræerne.

Så forsøgte bådføreren at forhandle prisen op, ved at han kunne sejle ind i nogle kanaler. Jeg takkede nej. Så sejlede vi tilbage af floden. Hen til fiskefarmene. Jeg har ikke haft lyst til fisk, fordi de oftest ligger fremme på gaden eller i akvarier. Men efter at have set det her, skal jeg helt sikkert ikke have fisk her. Faldefærdige hytter på floden, med net foran. Han lagde til ved en af de pænere. Tydeligt at de havde en aftale. Den unge mand på fiskefarmen fortalte stolt at det var fisk til restauranterne. Små huller med net i. Lidt ligesom med burhøns. Han forstod mig ikke helt. Jeg tror han troede jeg synes det var fint. Han fodrede fiskene, så jeg kunne se dem. Og så tog han en op.  En kuglefisk. Den så nu sjov ud. Han kiggede på mit kamera. Han forventede jeg tog billeder, så jeg skyndte mig, så fisken kunne komme i vandet igen. Så var der også nogle af de fisk jeg havde set da jeg dykkede. De er nu flottere i havet, hvor de er fri. Da han havde vist mig rundt, gav han mig et menukort. Masser af fiskeretter. Det kunne jeg bare ikke. Det så beskidt ud det hele. Så jeg bad om en frisk kokosnød. Så kunne jeg drikke den. Det smagte til gengæld godt.

 

Tilbage af floden, og hen til bussen, så jeg kunne komme tilbage til Ao Nang.

Dykning, Ao Nang

Stod tidligt op, skulle være ved opsamlingsstedet kl 7.30. Hvor er der smukt paa stranden inden alle turisterne kommer. 

Herefter kørte vi til havnen. En longtail båd sejlede os ud til Stingray divers båd. Her en kort briefing. Også 2 timers sejlads mod Phi Phi øerne. 

Fantastisk at komme væk fra turister og alle de som overfalder med tilbud.

Og skoent med dejlig frisk luft.

Udsigten undervejs er fantastisk og luften er skøn. Jeg er væk fra det forurenede Bangkok .

Min dykker instruktør hedder Julia. Jeg blev spurgt om jeg selv ville ordne udstyr eller hun skulle gøre det. Jeg ville gerne øve, så vi gjorde det sammen.

Og gennemgik tegnene, så sikkerheden var i orden.

1. Dyk: Maya wall
Skildpadde, green turtle.
Pacific lionfish
Cornetfish
Black Pyramid butterfly fish
Red tailed butterflyfish
Copperband butterflyfish
Moorish idol
Titan triggerfish
Lemon dansel
Coral rock cod
Black diademe sea urchin.

Slugs

Coraller,

gigant gorgonian

fan coral, 

medium gorgonian, 

knotted gorgonian, 

harp coral, 

fine tabel coral.

Vi var nede på  16 meter,  og dykket varede 50 min. 

Jeg havde lidt problemer med balancen, og kunne godt mærke det var længe siden. Jeg sagde at jeg havde set 2 black diademe sea urchin. Julia grinte lidt. Hun havde i hvert fald set 15. Men jeg var koncentreret om teknik og hvor Julia var. Men det var smukt. Så flotte coraller. Jeg husker nu det fantastiske i at dykke. Og jeg har for første gang set en havskildpadde.

2. Dyk: Maya Nyi

Vi så igen en masse coraller og fisk. Masse af små fisk i stimer. De var overalt og jeg kunne mærke dem svømme omkring mig. Det er rigtig flot at se op i sådan en stime. 

Og vi så en haj, så flot. Og skyggen af en anden haj. Flot at dykke her. 

Jeg havde sure opstød. En kombination af maden og søsyge. Det er altså svært at gøre med mundstykket. Specielt da jeg lige brækkede mig lidt. Det gjorde nok også at jeg brugte luften lidt hurtigere.

Så vi var kun nede i 40 min. på sidste dyk. Dybden var 11 meter.

Blacktip reef shark
Crown of thorns starfish
Parrotfish + alt det andet fra første dyk.

God forplejning. Alt det du kan drikke af sodavand, the kaffe og vand + vand med elektrolytter. Masser af frisk frugt, varm frokost og kage.

Jeg har booket en ny tur på onsdag. Så kan jeg få dykket lidt mere. Tak til Julia, Rudi og Franz. Jeg bliver nu kaldt princess of Denmark.

Ankomst til Ao Nang

Ao Nang.
Bussen ankom til Bangkok kl. 4.30 om morgenen. Jeg havde sovet det meste af vejen i bussen og var træt. Så jeg så ikke det store hul i jorden, en slags skinne, og jeg fik foden derned og faldt. Jeg slog mit knæ, så det var nogenlunde heldigt sluppet.

Så begyndte taxi helvede. Vi var 12, der skulle have taxi til New Road. Og de træk i os, forsøgte med en minibus. Ville ikke sige priser. Og de der ville sige noget, var alt for høje priser. Ingen ville acceptere at sætte taxameter til. Og der var klart et par mænd, der styrede dette. Mafialignende tilstand. Jeg foreslog at vi gik væk fra busstationen. Og der fik vi prajet taxi. Vores chauffør ville først sætte taxameter til. Derefter synes han pludselig han ville aftale pris. Det gik vi med til, for vi gad ikke mere. Og for os betød de 100 bath det drejede sig om, ikke noget. Specielt fordi vi var 4 personer. Men vi sørgede for at få tasker ud, inden vi betalte. For han var også ved at køre forkert, indtil jeg fandt gps frem.

Så var vi på New Road, og jeg hentede min bagage i opbevaringen. Så tjekkede jeg fly til krabi. Sagde farvel til mine trekker venner. Og fandt en ny taxa. Sørgede for at han ville bruge taxameter. Det gik fint. Vi kom til lufthavnen. Han fik sine penge og kørte. Jeg havde tjekket vejen på gps. Synes selv jeg havde klaret det godt, indtil jeg opdagede at min telefon var væk. Så gik der lidt panik i mig. Jeg kunne ikke nå at stoppe ham. Jeg skyndte mig hen til den nærmeste information for at få hjælp. Heldigvis havde jeg taget navnet på chaufføren og nummeret. Turist politiet blev tilkaldt. Så prøvede de at ringe til ham. De fik fat i ham, og han lovede at komme og aflevere den. Han kom, efter noget tid. Lidt nervepirrende, eftersom det er min livline. Så skulle der tages billeder af ham og mig. Jeg forstod det ikke helt. Jeg var bare glad for at have min telefon igen. Og at jeg havde handlet, selvom jeg var i panik.

Så fandt jeg et fly til krabi. Jeg ville egentlig have ventet, til en billigere afgang, men nu ville jeg bare væk fra Bangkok. De par hundrede kr ville jeg ikke spare nu.

Endelig i krabi. Fandt en shuttlebus. Men bussen kunne ikke finde ud af, hvor jeg skulle af, udfra adressen. Jeg blev noget irretetet, for han kørte rundt. Endelig fandt han stedet. Jeg kunne dog ikke finde dykkerstedet, jeg havde emailet med. Så jeg spurgte, og i turist informationen, sagde de at det sted var lukket for lang tid siden. Jeg er så glad for at jeg ikke bookede hjemmefra, og dermed havde smidt penge ud. Men er noget overrasket over hvor meget snyd, der er i det her land. Vi skal respektere deres kultur, men det er svært, når jeg hele tiden skal se mig over skulderen og tjekke om jeg er ved at blive snydt.

Så fandt jeg et andet dykkersted. Der synes jeg ejeren var underlig og fik igen følelsen af at jeg ville blive snydt.
Gik videre, og fandt endelig et sted, padi 5 star. Og ejet af en tysk mand. Her mødte jeg venlighed. Han bød på vand og vi snakkede om hvordan jeg kunne få opfrisket min dykning. Han fortalte mig at jeg skulle købe breve med elektrolytter som jeg skulle drikke. Men lige nu ville jeg få det af ham. Han anbefalede også et sted at sove, for der var godt fyldt op de fleste steder.

Jeg fandt en bungalov. Ikke luksus. Men en ren seng og brusebad. Men til gengæld også kun 300 bath pr nat.

En telefon opringning til min dejlige kæreste, hvor jeg kunne lufte dagens skuffelser hjalp meget.

Jeg fandt et vaskeri, da mit tøj fra trekking lugtede. De skulle have 87 bath for at vaske mit tøj.
Så fik jeg fundet et lille hyggeligt sted, hvor jeg fik lidt at spise. Skønt med noget andet end ris. Jeg kan godt lide ris, men ikke flere gange om dagen, 6 dage i træk.

Så fandt jeg en åben taxi, og fik en rundtur på 45 min. Jeg er ved at komme efter det. Tog tid på dem og afregnede efter det. Skønne strande. Flotte longtail både.  Skøn bjergudsigt lige i solnedgangen. Der er flot her ved Ao Bang beach, men også mange turister.

Lidt indkøb, et tiltrængt bad og derefter en tur på internet café. Sådan lidt afslapning. Derefter fandt jeg Coconut bar, hvor der var live musik. Dejligt at sidde udenfor i varmen og nyde en alkoholfri drink. Skal jo kunne dykke i morgen. 

Så kom jeg i tanke om at jeg ikke har spist aftensmad. Varmen gør at jeg ikke er så sulten. Fandt en lille indisk restaurant.

Så begyndte et silende regnvejr, men jeg gik alligevel. Efter et øjeblik kom tjeneren på scooter i regnvejr. Han sagde at jeg var kommet til at give ham 500 bath seddel istedet for 100. Det var dagens positive overraskelse.  Så kunne jeg gå iseng med et smil.